Nyd smagen af en autentisk guacamole fra det mexicanske køkken med vores opskrift på hjemmelavet guacamole – en cremet avocado-dip fyldt med smag fra friske limefrugter, koriander og chili.
- 15 min.
- 4 pers.
Hjemmelavet guacamole opskrift
Guacamole er en af Mexicos mest ikoniske retter, elsket verden over for sin simple, men uimodståelige smagskombination. Denne cremede avocado-dip har rødder, der går helt tilbage til aztekerne, som skabte den første version kaldet ahuacamolli, der betyder “avocado-sauce” på Nahuatl, aztekernes sprog.
Historien om guacamole er dybt forankret i Mexicos kultur og natur. Avocadoen, der er hovedingrediensen, stammer oprindeligt fra Mesoamerika, hvor den blev dyrket i årtusinder for sine næringsrige egenskaber. Aztekerne blandede avocado med salt og urter for at skabe en simpel og nærende sauce, som siden er blevet videreudviklet og tilpasset gennem århundreder.
I dag er guacamole ikke kun en fast bestanddel af det mexicanske køkken, men også en global favorit, der serveres som dip, fyld i tacos eller topping på salater. Dens friskhed og lette syrlighed fra limejuicen balancerer perfekt med den cremede avocado og de krydrede noter fra chili og koriander.
Autentisk hjemmelavet guacamole opskrift
Med vores guacamole opskrift kan du lave autentisk guacamole derhjemme og nyde smagen af en klassisk mexicansk dip med dybe rødder i aztekernes køkken.
Det skal du bruge til din guacamole opskrift:
Guacamole opskrift:
- 3 modne avocadoer
- 1-2 små tomater, finthakket (uden kerner for en mere fast konsistens)
- 1 lille salatløg, finthakket
- Dehydreret serrano chili (sættes i blød i varmt vand i 30 min.)
- 1-2 tsk limesaft
- 2-3 spsk korander, finthakket
- Salt
Sådan laver du hjemmelavet guacamole:
Forbered avocadoerne:
- Skær avocadoerne over på langs, fjern stenen (gem dem til senere), og skrab det bløde frugtkød ud i en skål med en ske.
- Mos avocadoerne groft med en gaffel i en skål. Det er vigtigt, at mosen stadig har lidt struktur og ikke bliver helt pureret.
Tilføj smagsgivere:
- Rør de finthakkede tomater, løg, koriander og evt. hvidløg i avocado-mosen.
Smag til:
- Smag til med havsalt. Justér smagen efter din præference.
- Pres saften af limen over guacamolen og rør det godt sammen. Limen giver ikke kun friskhed, men forhindrer også avocadoen i at blive brun. Tilføjer du også avocadostenen, hjælper den også med, at din hjemmelavet guacamole ikke bliver brun.
Servering:
- Server guacamolen straks med sprøde tortillachips, som fyld i tacos eller som topping til en mexicansk salat.
Opbevaring:
- Hvis den skal gemmes, så læg et stykke plastfolie direkte på overfladen af guacamolen for at minimere iltning og opbevar den i køleskabet. Spis inden for én dag.
Find produkter til vores guacamole opskrift her
Find inspiration til flere mexicanske opskrifter
Churros opskrift
Nyd den sprøde sødme fra det spanske køkken med vores opskrift på hjemmelavede churros – sprøde udenpå, bløde indeni, og perfekt dyppet i en rig
Quesadillas opskrift
Nyd autentisk mexicansk mad med vores opskrift på sprøde og smagfulde quesadillas, fyldt med ost og lækre ingredienser, perfekt som snack eller hovedret. 30 min.
Enchiladas kylling
Forkæl dig selv med autentisk mexicansk mad gennem vores opskrift på enchiladas med kylling – en klassisk og elsket variant, der kombinerer saftigt kyllingekød, smeltet