
Lav dine egne hjemmelavede tortillas med denne tortilla opskrift. Det er super nemt at lave dine egne tortillas – og så smager de meget bedre, når de kommer lune og sprøde direkte fra panden.
Med denne tortilla opskrift får du lækre tortillas lavet på majsmel. Det betyder også at dine hjemmelavede tortillas er glutenfri. Disse tortillas er perfekte til mexicanske tacos eller enchiladas.
Nem tortilla opskrift
Lav dine egne tortillas med disse få enkle trin
Ingredienser
- 1 kop Naturelo majsmel
- 1,25 kop varmt vand
Sådan gør du
Trin 1: Hæld melet i en skål og tilsæt langsomt det varme vand. Det er ikke sikkert at alt vandet skal tilsættes. Det vigtigste er at tilsætte nok vand til at dejen ikke klistrer, når den er æltet.
Trin 2: Lad dejen hvile i 2 timer i køleskabet. Dæk den gerne med film, så du undgår at dejen tørrer ud.
Trin 3: Ælt dejen igen og del den i boller af ca. 50 gram pr. stk.
Trin 4: Bollerne skal nu laves til pandekager. Dette kan du gøre med en kagerulle eller en tortillapresse. Det nemmeste og hurtigste er klart tortillapressen. Hvis du bruger en tortillapresse anbefaler vi at bruge et stykke bagepapir mellem tortillapressen og dejen. Dette gør det nemt at overføre pandekagen til panden bagefter.
Trin 5: Pandekagerne skal nu varmes på panden. Panden skal varmes op med fuld varme og derefter sættes på mellem til lav varme. Når dette er gjort, lægges tortillas på panden en ad gangen. Når overfladen bliver tør og skifter farve er den klar til at blive vendt. Det tager normalt 30 – 50 sekunder pr. tortillas.